Fordele ved NrVissing.Net
Nr.Vissing.Net er en forening der er 100% drevet og betalt af medlemmerne, vi modtager intet tilskud og udbetaler ikke noget afkast.
Alle indtægter går ubeskåret til at opfylde foreningens formål:
At tilbyde den bedst mulige Internet forbindelse for medlemmerne.I et af de første oplæg for over 6 år siden blev det foreslået at det månedlige kontingent skulle være 65 kr, det er steget en lille smule til
75 kr.
Ved indmeldelse betales der ca. 1800 kr, dette beløb betaler dels ens eget udstyr (ca. 600 kr) og ens andel af det fælles udstyr (1200 kr), det nøjagtige beløb afhænger af hvor stor en antenne og hvor meget kabel man har brug for. Vi kan være behjælpelige med montering og installation for et mindre beløb.
Fordi vi bruger alle de penge vi får kan vi ikke tilbyde at købe udstyr og andel tilbage, men vi vil selvfølgelig sørge for at den næste der skal bruge et medlemsskab vil købe din andel og udstyr, så udgiften til oprettelse i praksis er et depositum.
Internet forbindelsen deles ligeligt mellem medlemmerne, så hvis der er 5 brugere der samtidigt prøver at bruge 100% så vil alle få netop 20% af den fælles forbindelse, det betyder at det er meget svært for en bruger at være til gene for andre.
Der er naturligtvis ingen begrænsninger medlemmernes Internet forbrug, der er ingen minuttakst eller download grænse, Internettet er der bare. I skrivende stund har vi en 20/2 Mb/s VDSL forbindelse der er termineret i Galten og bragt videre til Nr.Vissing via vores eget trådløse link. Det er muligt at sætte sin egen server på det offentlige Internet, helt uden noget filter foran.
Sammen med Internet adgangen får man også mulighed for at oprette et ubegrænset antal spam-beskyttede email adresser som man kan bruge fra sit sædvanlige mail program eller via webmail.
--
FlemmingFrandsen - 07 Feb 2010